Biodiversitet: biologisk mangfoldighed, krise og løsninger

Forestil dig en julidag i kanten af en blomstereng. Humlebier summer, en engblåfugl lander på en kattehale, og du kan tælle otte plantearter inden for to meters afstand. Det er biodiversitet i praksis. Kom du til et intensivt dyrket kornfelt 200 meter derfra, ville du se én enkelt art dominere hele fladen. Den forskel er ikke tilfældig, og den fortæller noget vigtigt om, hvad der er ved at ske med den levende verden.

Biologisk mangfoldighed er en af de store fortaellinger i nutidens naturvidenskab. Vi befinder os midt i det, forskere kalder den sjette masseuddøen, og biodiversitet er gået fra at være et fagbegreb til at blive et af de vigtigste ord i den globale klimadagsorden. I dette indlæg får du styr på, hvad biodiversitet egentlig betyder, de tre niveauer du skal kende i biologi, og hvad der konkret sker i dansk natur.

Hvad er biodiversitet?

Ordet biodiversitet er sammensat af 'biologisk' og 'diversitet'. Begrebet blev lanceret af biologen Thomas Lovejoy i 1980 og populariseret af entomologen Edward O. Wilson i 1986. Siden er det vokset til at daekke tre sammenhaengende niveauer, du naesten altid vil møde i biologifaget: artsdiversitet, genetisk diversitet og økosystemdiversitet.

Biodiversitet indgår som en central del af biologifagets kernestof på gymnasiet. Har du brug for hjælp til at forstå emnet, kan du finde faglig sparing hos Toptutors lektiehjaelp i biologi.

De tre niveauer af biodiversitet

Taenk på biodiversitet som et lag-på-lag-begreb. Øverst ser du arterne, det vi typisk taeller, når vi vil vide, hvor mangfoldig en natur er. Laengere nede finder du generne, den usynlige variation inden for en art. Og under det hele ligger økosystemerne: det netvaerk af relationer der holder det hele kørende. Det giver mening at se på hvert niveau for sig, men i virkeligheden overlapper de hele tiden.

Artsdiversitet

En tropisk regnskov som Amazonas huser over 40.000 plantearter. En dansk produktionsskov med gran dominerer over store arealer med under ti plantearter i skovbunden. Det er en forskel på faktor 4.000, som ikke handler om størrelse alene, men om naturtyper, klima og menneskelig forstærrelse. Gammelt urørt skovland samler artsdiversitet op over årtusinder. En nyryddet granplantage starter forfra hvert 80. år.

Genetisk diversitet

Kartoffelpesten i Irland i 1845 er et skraemmende eksempel. Irerne dyrkede primaert én kartoffelsort med lav genetisk diversitet. Da svampen Phytophthora infestans ramte, fandtes ingen varianter med naturlig resistens, og hungersnøden kostede en million mennesker livet. Den samme logik gaelder i naturen: en lille, isoleret bestand af ulve eller orkideer med begraenset genetisk variation er langt mere sårbar end en stor og varieret bestand. Genetisk diversitet er biodiversitetens stødpude.

Økosystemdiversitet

Forestil dig Skjern Å-systemet: et mosaiklandskab af eng, rørskr, strandenge og lavvandede søer. Det huser hundredevis af fuglearter, insekter og padder, som hver kraever lidt forskellige betingelser. En ensartet produktionsskov kan derimod have et bredt traekronedaekke med en skovbund, der er for skygget til at understøtte det samme mangfold. De to naturtyper er begge 'grønne', men deres bidrag til den biologiske mangfoldighed er vidt forskellige.

Høj og lav biodiversitet: hvad bestemmer forskellen?

Ikke alle steder på Jorden er lige artsrige. Troperne er markant rigere end polerne, og en gammel urørt skov huser langt flere arter end en nyryddet plantage. Hvad er det, der bestemmer, om biodiversiteten er høj eller lav?

Der gælder en grundlov i biodiversitetsforskningen: arts-arealsammenhaengen. Jo større et naturområde er, jo flere arter kan leve der. Et isoleret naturhegn på ti meter er bedre end ingenting. Et sammenhaengende naturkorridor på hundrede hektar er langt bedre. Biodiversitetsradet anbefaler minimum 5.000 hektar for, at naturarealer kan fungere selvforvaltende.

Biodiversitetskrisen og den sjette masseuddøen

En million. Det er det antal dyre- og plantearter, som IPBES (FNs videnskabelige platform for biodiversitet og økosystemtjenester) i sin globale vurderingsrapport fra 2019 vurderede er truet med udryddelse i de kommende årtier. Rapporten fastslog, at menneskelig aktivitet i løbet af de seneste 50 år har udløst et tab af biologisk mangfoldighed uden sidestykke i menneskehedens historie.

De forrige fem masseuddøener, herunder den der slettede dinosaurerne for 66 millioner år siden, var forårsaget af geologiske katastrofer eller asteroidenedslag. Den nuvaerende er forårsaget af menneskets aktiviteter. Det er den bitre pointe i det, forskere kalder den sjette masseuddøen. Arter som ellers ville tilpasse sig langsomt via naturlig selektion over tusinder af generationer, gives ikke tid til at reagere.

Årsager til tab af biodiversitet

Halvdelen af Danmarks sommerfulge er enten forsvundet eller truede. Årsagen er ikke et mysterium: deres levesteder er vaek. Marker sprøjtes med pesticider, vådområder drænes, blomsterenge erstattes af monokulturer. Det er det mest lokale eksempel på en global dynamik, som IPBES-rapporten fra 2019 opsummerer i fem hoveddrivkræfter.

1. 1

   Ændret arealanvendelse

   Skovrydn ing, opdæmning af naturarealer og urbanisering er den primære årsag globalt. Mere end 75 % af Jordens landjord er markant forandret af menneskelig aktivitet. I Danmark optager landbruget over halvdelen af det samlede landareal.

2. 2

   Direkte udnyttelse af naturressourcer

   Overfiskeri, jagt og ulovlig handel med vilde dyr presser bestande til kritiske niveauer. Invasive fremmede arter spiller en rolle i 60 % af alle registrerede artsudryddelser på verdensplan.

3. 3

   Klimaforandringer

   Stigende temperaturer ændrer levesteder og forskyver arternes udbredelse. Klimaforandringer forstaerker de øvrige trusler. Allerede nu har trekfuglenes trekktidspunkter og bøgens udspring aendret sig mærkbart i Danmark.

4. 4

   Forurening

   Pesticider, kvælstof fra landbruget og plastikaffald forurener jord, søer og have. Naeringstoffer fra dansk landbrug foer til iltsvind i de indre danske farvande hvert år, hvilket draeber store maengder af havbundens liv.

5. 5

   Invasive fremmede arter

   Arter der introduceres til nye miljøer kan konkurrere med hjeimme hørende arter om ressourcer og i vaerste fald lokalt udrydde dem. Klimaforandringer letter yderligere adgangen for fremmede arter til nye områder.

Konsekvenser af biodiversitetskrisen for natur og samfund

En tredjedel af al den mad, vi spiser, er afhaengig af bestøvning fra insekter. Når bestøvere forsvinder, ryger afgrøderne med. Tab af biologisk mangfoldighed er ikke bare et biologifagsproblem: det rammer direkte de tjenester naturen yder samfundet, som biologer kalder økosystemtjenester.

Ud over fødevareproduktion leverer sunde, artsrige økosystemer rent drikkevand (vådområder filtrerer naturligt), klimaregulering (skove binder CO2) og beskyttelse mod naturkatastrofer (mangroveskove daemper stormflod). 70 % af de lagemidler, der anvendes mod kraeft, er baseret på naturlige stoffer eller syntetiske derivater af dem. Mister vi de planter og svampe, der producerer disse stoffer, mister vi potentielle fremtidige medikamenter.

Biodiversitetskrisen har også konsekvenser for folkesundheden. Ødelaeggelse af naturlige habitater øger risikoen for overdørsel af sygdomme fra dyr til mennesker, såkaldte zoonoser. Et rigt, varieret og intakt natursystem er i den forstand samfundets bedste forsikring. For at forstå, hvad der sker, når et led i fødekeden forsvinder, er det vaerd at laese videre om, hvordan fødekeder fungerer.

Biodiversitet i Danmark: status og trusler

Hvordan klærer den danske natur sig? Ikke godt, viser tallene. Biodiversitetsradet konkluderede i sin rapport fra 2022 'Fra tab til fremgang', at det ikke er lykkedes at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark trods artiers indsatser. Ud af ca. 30.000 arter i Danmark er 4.439 rødlistede og 1.844 direkte truede. Mere end 400 arter er allerede forsvundet fra den danske natur.

Tallene bag søjlerne er konkrete: haren er nu på Den Danske Rødliste, halvdelen af sommerfuglene er forsvundet eller truede, og over hver tredje ynglefugleart er i tilbagegang. I havet eutrofierer landbrugets kvælstof og fosfor de indre farvande, og bundtrawling gennemkæmmer store dele af havbunden adskillige gange om året. De danske skove er ifølge Det Europæiske Miljøagentur vurderet til at befinde sig i 'staerk ugunstig tilstand'.

Det er dog ikke kun sort snak. Havørnen er et godt eksempel på, at målrettet indsats virker. For 25 år siden ynglede havørne ikke i Danmark. I dag er der over 150 ynglepar som resultat af aktiv naturbeskyttelse. Projekter som Knudshoved Odde på Sydsjaelland viser, at når landbrugsjord gives tilbage til naturen og naturlige processer får lov at virke, vender biodiversiteten tilbage hurtigere end mange forventede.

Naturgenopretning: hvad kan vi gøre for at bevare biodiversiteten?

Der er to typer indsatser: det vi stopper med at gøre, og det vi begynder at gøre. Forskning fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience peger på, at naturens evne til at komme sig er overraskende staerk, men kun hvis truslerne fjernes og der gives plads. Det kraver både politisk vilje og konkrete projekter.

1. 1

   Beskyt og udvid naturarealer

   Store, sammenhaengende naturarealer understøtter langt flere arter end fragmenterede pletter. Biodiversitetsradet anbefaler minimum 5.000 ha for, at naturarealer kan fungere selvforvaltende. Danmarks 15 nye naturnationalparker er et skridt i den retning.

2. 2

   Naturgenopretning og rewilding

   Genopretning af vådområder, fjernelse af gamle dræn og genindforsel af store planteaedere som kvag og heste fremmer naturlige processer. Knudshoved Odde er et konkret dansk eksempel: marker er omdannet til naturland, exmoorponyer er sat ud, og biodiversiteten stiger.

3. 3

   Reduér pesticid- og gødningsbrug

   Pesticider rammer ikke bare skadedyr. De rammer bestøvere, rovinsekter og svampe som er grundlaget for hele økosystemet. Omlaegning til mere bæredygtigt landbrug og bufferstrips langs vandløb er to konkrete tiltag.

Biodiversitet og baeredygtighed er taet forbundne. Uanset om du arbejder med FNs Verdensmaal i samfundsfag, skriver en SRP eller skal til biologieksamen, er forståelsen af biologisk mangfoldighed et fundament. Ifølge UVMs laereplan for Biologi C på stx er biodiversitet direkte naevnt i kernestoffen under temaet 'økologi: samspil mellem arter og deres omgivende miljø, energistrømme, C-kredsloeb og biodiversitet'.