På dansk er du sulten. På fransk har du sult: j'ai faim. Netop sådan et lille spring forklarer, hvorfor avoir og être er de to første verber, du skal have helt på plads. De betyder ‘at have’ og ‘at være’, men de gør langt mere end det, og næsten alle franske sætninger i datid hviler på dem.

Det, der overrasker de fleste, er, at de to verber også er franskens hjælpeverber. Hver gang du skal fortælle om noget, der er sket, skal du vælge: j'ai mangé eller je suis allé? Og så kommer den lille gemene detalje: être bøjes selv med avoir, når du bruger den i datid. Du siger j'ai été, ikke je suis été. Det lyder som en gåde, men der er en enkel logik bag, og den kan du lære på en eftermiddag.

Hvad er avoir og être?

Tag tre sætninger. J'ai un frère. Je suis lycéen. J'ai mangé une pomme. I den første er avoir hovedverbum og betyder ‘at have’: du har en bror. I den anden er être hovedverbum og betyder ‘at være’: du er gymnasieelev. I den tredje står avoir ved siden af participiet mangé og hjælper med at danne en datid, så her er det et hjælpeverbum. De samme to verber kan altså arbejde på to måder, og du skal kunne begge dele.

Nøglebegreb

Hjælpeverbum

Et hjælpeverbum er et verbum, der står foran et andet verbums participium og hjælper med at danne en sammensat tid. På fransk er der to: avoir og être. Hjælpeverbet bøjes efter subjektet, mens participiet bagefter bærer sætningens egentlige betydning.

Eksempel: J'ai mangé (jeg har spist) | Je suis allé (jeg er gået) | Elle s'est levée (hun er stået op)

Hjælpeverbet er den ene halvdel af historien. Den anden halvdel er de faste udtryk, hvor fransk vælger avoir, og dansk vælger ‘være’. Du er ikke kold på fransk, du har kulde. Du er ikke 17 år, du har 17 år. Franskbogen fra Systime fremhæver blandt andet avoir envie de (at have lyst til), avoir besoin de (at have brug for) og avoir raison (at have ret) som udtryk, du bør kunne uden at tænke. Tabellen her samler dem, du får brug for først. Oversætter du ord for ord fra dansk, rammer du forbi hver gang.

UdtrykDanskEksempel
avoir faimvære sultenJ'ai faim.
avoir soifvære tørstigTu as soif ?
avoir chaud / avoir froidhave det varmt / koldtNous avons froid.
avoir peurvære bangeElle a peur.
avoir ... ansvære ... år gammelJ'ai dix-sept ans.
avoir besoin dehave brug forJ'ai besoin d'aide.
avoir envie dehave lyst tilVous avez envie de partir ?
avoir raison / avoir torthave ret / uretIls ont raison.
il y ader er, der findesIl y a un problème.

Avoir i nutid: j'ai, tu as, il a

Hvor mange regelmæssige former har avoir i nutid? Ingen. Verbet er helt uregelmæssigt, så du kan ikke regne dig frem til former som avons og ont ud fra infinitiven. Du skal huske dem. Heldigvis er avoir et af de mest brugte verber i sproget, så du møder formerne så ofte, at de sætter sig af sig selv, hvis du bare får dem ind i munden første gang.

PersonAvoir (at have)Eksempel
je (j')aiJ'ai un chat.
tuasTu as une idée.
il / elle / onaElle a quinze ans.
nousavonsNous avons cours.
vousavezVous avez raison.
ils / ellesontElles ont faim.

To ting trækker nogle elever ned. Den første er elisionen: je bliver til j' foran en vokal, så du skriver j'ai og aldrig je ai. Den anden er liaisonen. Forskellen på ils ont og ils sont høres kun på et lille z-lyd: i ils ont binder du ordene sammen med et z mellem dem, i ils sont gør du det ikke. Hører du forskellen, kan du også skrive den rigtigt. Negationen kræver også opmærksomhed. Efter ne ... pas bliver ‘un’, ‘une’ og ‘des’ til de: Je n'ai pas de frère betyder ‘jeg har ingen bror’, og Je n'ai pas un frère lyder skævt i en almindelig sætning.

Avoir er også verbet bag il y a, som betyder ‘der er’ eller ‘der findes’. Il y a un problème betyder ‘der er et problem’, og Il y avait beaucoup de monde betyder ‘der var mange mennesker’. De tre små ord ser ud som tre, men du bruger dem som ét. De dukker op i næsten alle billedbeskrivelser til den mundtlige eksamen, så de er værd at øve, til de kommer af sig selv. Sur la photo, il y a deux enfants et un chien.

I tale hører du ofte on i stedet for nous. On a faim betyder ‘vi er sultne’, og On est à la maison betyder ‘vi er hjemme’. Verbet står i tredje person ental, præcis som ved il og elle, så on a og on est er lette at huske, hvis du allerede kan resten af rækken. Til den mundtlige eksamen lyder on naturligt, men i en skriftlig tekst foretrækker mange lærere nous. Vælg det, der passer til situationen, og vær konsekvent inden for samme tekst.

Être i nutid: je suis, tu es, il est

Il est médecin. Elle est danoise. Nous sommes à Paris. Il est huit heures. Fire sætninger, og être bærer dem alle: profession, nationalitet, sted og klokkeslæt. Læg mærke til, at der ikke står nogen artikel foran médecin. Franskmænd siger ‘han er læge’ uden ‘en’, så længe de blot oplyser, hvad han er. Først når du tilføjer et adjektiv eller bruger c'est, kommer artiklen med: C'est un bon médecin.

PersonÊtre (at være)Eksempel
jesuisJe suis fatigué.
tuesTu es en retard.
il / elle / onestElle est danoise.
noussommesNous sommes à Paris.
vousêtesVous êtes prêts ?
ils / ellessontIls sont contents.

Hurtigt valg

Alder, sult, tørst, kulde og varme tager avoir. Hvem du er, hvor du er, og hvordan du ser ud, tager être.

Skal du sige ‘det er’ eller ‘han er’? Franskmænd skelner. C'est bruges, når du præsenterer eller identificerer noget og har en artikel eller et pronomen bagefter: C'est mon frère. C'est un bon film. I flertal hedder det ce sont: Ce sont mes amis. Il est eller elle est bruges, når du beskriver med et rent adjektiv eller en profession uden artikel: Il est gentil. Elle est médecin. Tommelfingerreglen er, at artiklen følger med c'est og forsvinder med il est.

Être beskriver også, hvordan nogen eller noget er. Je suis grand, tu es gentil, elles sont fatiguées. Læg mærke til, at adjektivet retter sig efter subjektet i køn og tal, helt som participiet gør i passé composé med être. Mønstret går igen, så den kongruens, du øver her, kommer dig til gode senere. Formerne sommes og êtes er de to, der oftest driller i nutid. Skriv dem fem gange i hånden, og tjek dem bagefter uden at kigge.

Passé composé: hvornår bruger du avoir, og hvornår être?

Mandag morgen, og du skal fortælle om weekenden: Samedi, j'ai regardé un film, puis je suis allé chez ma grand-mère. To handlinger, to forskellige hjælpeverber, og begge er rigtige. Passé composé består altid af hjælpeverbet i nutid plus participe passé, men det er det verbum, du vil bøje, der afgør, om hjælpeverbet skal være avoir eller être.

Hovedreglen er enkel. Ifølge Lex' artikel om passé composé er hjælpeverbet avoir ved transitive verber, altså verber der kan have et direkte objekt, og être ved refleksive verber. Ved intransitive verber er det oftest avoir, men être ved omkring 20 verber, der udtrykker bevægelse, for eksempel arriver og naître, eller stilstand, for eksempel rester. Lex peger også på, at tiden både fungerer som førnutid og som datid. Elle est partie fortæller, at hun er væk nu, mens Il a dîné à 20 heures blot fortæller, hvad der skete. Participiet dannes af stammen: -er bliver til é (mangé), -ir til i (fini) og -re til u (vendu). Avoir og être har de uregelmæssige participier eu og été.

Negation kræver ét greb mere. Ne og pas omkranser hjælpeverbet, ikke participiet: Je n'ai pas mangé. Elle n'est pas allée à Paris. Je ne me suis pas levé à sept heures. Participiet bliver stående bagved. Tænker du på hjælpeverbet som det verbum, der bøjes og flyttes rundt, bliver det lettere at huske, hvor ne og pas skal stå, både i nægtede sætninger og i spørgsmål.

Passé composé er den datid, du bruger mest, når du taler. Franskmænd siger Hier, j'ai travaillé jusqu'à huit heures, hvor vi på dansk siger ‘i går arbejdede jeg til otte’. Det betyder, at tiden både dækker det, vi kalder datid og førnutid, så du ikke behøver at vælge mellem to former som på dansk. Til gengæld skal du vælge hjælpeverbum hver eneste gang, og det er den lille beslutning, der gør tiden svær i starten og automatisk senere.

  1. 1

    Find verbets infinitiv

    Slå verbet op i grundformen, for eksempel sortir, manger eller se lever.

  2. 2

    Tjek for refleksivt pronomen

    Står der se eller s' foran infinitiven? Så er svaret être, og valget er truffet.

  3. 3

    Tjek listen over être-verber

    Står verbet på listen over de 16 verber i DR MRS VANDERTRAMP længere nede? Så bruger du être, medmindre sætningen har et direkte objekt.

  4. 4

    Brug avoir i alle andre tilfælde

    Hvis verbet hverken er refleksivt eller står på listen, bruger du avoir. Det gælder langt de fleste franske verber.

  5. 5

    Bøj hjælpeverbet og tilføj participiet

    Sæt avoir eller être i nutid efter subjektet, og tilføj participe passé. Ved être skal participiet rette sig efter subjektet i køn og tal.

Eksempelopgave

Dann passé composé af sortir i to sætninger: 1) Marie (sortir) hier soir. 2) Marie (sortir) son téléphone de son sac.

Vis løsning
  1. 1

    Tjek verbet og objektet

    Sortir står på listen over être-verber. Sætning 1 har intet objekt. Sætning 2 har son téléphone som direkte objekt.

    \[sortir + intet objekt | sortir + son téléphone\]
  2. 2

    Vælg hjælpeverbum

    Uden objekt vinder être. Med direkte objekt skifter verbet til avoir.

    \[sætning 1: être | sætning 2: avoir\]
  3. 3

    Bøj hjælpeverbet i nutid

    Subjektet er Marie, altså tredje person ental.

    \[Marie est | Marie a\]
  4. 4

    Tilføj participiet og tjek kongruens

    Participiet er sorti. Ved être retter det sig efter Marie, der er feminin, så det får et -e. Ved avoir står det uændret.

    \[Marie est sortie hier soir. | Marie a sorti son téléphone de son sac.\]

DR MRS VANDERTRAMP: de 16 être-verber

Er du nogensinde gået i stå midt i en sætning og tænkt: tager aller avoir eller être? Så kender du behovet for en huskeremse. Franskeleverne har brugt den samme i generationer: Dr Mrs Vandertramp. Hvert bogstav er forbogstavet i et verbum, og tilsammen giver de de 16 verber, der danner passé composé med être. Næsten alle udtrykker en bevægelse, en forandring eller en tilstand: at gå, komme, falde, blive født, dø.

VerbumDanskParticipe passé
devenirblive tildevenu
revenirkomme tilbagerevenu
monterstige opmonté
resterblive, forbliveresté
sortirgå udsorti
venirkommevenu
allergå, tage henallé
naîtreblive fødtné
descendrestige neddescendu
entrergå indentré
rentrerkomme hjemrentré
tomberfaldetombé
retournervende tilbageretourné
arriverankommearrivé
mourirdømort
partirtage af stedparti

Listen bliver lettere at huske, hvis du tænker på et livsforløb: du bliver født (naître), du kommer og går (venir, aller, arriver, partir), du bliver en tid (rester), du bliver til noget (devenir), og til sidst dør du (mourir). Verber med forstavelse følger deres grundverbum, så revenir, devenir og parvenir bøjes alle med être ligesom venir. Er du i tvivl om, om et nyt bevægelsesverbum hører med, så slå det op, før du gætter. Gætter du, ender du oftest på avoir, og det er forkert for netop disse verber.

Så er der den lille vending, som sletter reglen. Il est monté dans la voiture betyder ‘han steg ind i bilen’, og her bruger du être. Men Il a monté les valises betyder ‘han bar kufferterne op’, og her er det avoir. Forskellen er det direkte objekt. FranskNU fra Systime forklarer, at monter, descendre, sortir, rentrer og retourner bøjes med avoir, når de har et direkte objekt, og ellers med être. Tjekspørgsmålet er altså: hvad bliver flyttet, båret eller taget med ud? Findes der et svar, skifter hjælpeverbet.

Pas på objektet

Elle est sortie betyder ‘hun gik ud’. Elle a sorti son téléphone betyder ‘hun tog sin telefon frem’. Samme verbum, to hjælpeverber.

Sidder franskens hjælpeverber stadig skævt?

En fransk tutor kan gennemgå dine egne sætninger med dig og finde det sted, hvor valget mellem avoir og être går galt. Start med en prøvetime på 30 minutter for 99 kr., og vælg bagefter selv, om du vil fortsætte.

Book prøvetime

Refleksive verber og kongruens

Je me lave. Hvordan bliver det til datid? På dansk siger du ‘jeg har vasket mig’, med have. På fransk er svaret Je me suis lavé, med être. Franskbogen understreger netop det: i modsætning til dansk bruges på fransk altid être ved refleksive verber. Dit danske sprogøre peger på avoir, så her må du bevidst vælge det, der ikke lyder rigtigt for dig.

Sådan lyder hele rækken: je me suis lavé, tu t'es lavé, il s'est lavé, nous nous sommes lavés, vous vous êtes lavés, ils se sont lavés. Hjælpeverbet står efter det refleksive pronomen, og participiet retter sig efter subjektet, nøjagtig som ved bevægelsesverberne. Er subjektet en pige, skriver du Elle s'est lavée. Er det to piger, bliver det Elles se sont lavées.

Kongruensen er det, der gør être-reglen synlig på papir. Marie est allée. Paul est allé. Les garçons sont partis. Les filles sont parties. Participiet får -e i femininum og -s i flertal, så du ser fire forskellige former af det samme ord. Er gruppen blandet, vinder hankøn: Marie et Paul sont partis. Ved avoir sker der normalt ingenting med participiet: Elle a mangé, Ils ont mangé. Undtagelsen er, når det direkte objekt står før verbet, som i Les pommes que j'ai mangées. Og en sidste detalje: Elle s'est lavée får -e, men Elle s'est lavé les mains får det ikke, for her er det hænderne, der er det direkte objekt, og de står bagefter.

De refleksive verber, du møder oftest, er hverdagsverber: se lever (stå op), se coucher (gå i seng), s'habiller (klæde sig på), se dépêcher (skynde sig) og se promener (gå en tur). Elle s'est dépêchée, Nous nous sommes promenés og Ils se sont couchés tard er alle passé composé med être. Lær dem som små sætninger frem for enkeltord, så du automatisk hører hjælpeverbet, når du siger dem. Og husk det refleksive pronomen: det skal altid med, selv når du tror, at sætningen er klar uden det.

Avoir og être i andre tider

Quand j'étais petit, j'avais un chien. Imparfait af begge verber bruger du konstant til at beskrive, hvordan tingene var, og stammen ét- eller av- går igen i alle personer. Futur simple er j'aurai og je serai: Demain, je serai à la maison, et j'aurai du temps. Plus-que-parfait dannes af hjælpeverbet i imparfait plus participe passé, så valget mellem avoir og être følger præcis de samme regler som i passé composé: j'avais mangé, j'étais allé, je m'étais levé.

TidAvoirÊtre
Présentj'aije suis
Imparfaitj'avaisj'étais
Futur simplej'auraije serai
Passé composéj'ai euj'ai été
Plus-que-parfaitj'avais euj'avais été

Læg mærke til rækken for passé composé: j'ai eu og j'ai été. Begge tager avoir, også être. Participierne ser skæve ud, men eu udtales omtrent som ‘y’ og été som ‘ete’. Skal du skifte mellem passé composé og imparfait, så brug passé composé til en afsluttet handling (Hier, j'ai été malade) og imparfait til en tilstand, der varede ved (Quand j'étais petit, j'avais peur du noir). Samme verbum, to tider, to forskellige betydninger.

Typiske fejl med avoir og être

Fejlene med avoir og être er sjældent tilfældige. De kommer fra de samme få steder hver gang, og du kan lære at genkende dem. Undervisningsministeriets vejledning til fransk fortsættersprog B slår fast, at sammenhængende sprogbrug prioriteres højere end sproglig præcision, og at læreren skelner mellem væsentlige og ikke væsentlige fejl. Du skal altså ikke gå i panik over hver eneste bøjning. Men en fejl, du gentager i hver eneste datidssætning, fylder hos en lytter, og netop hjælpeverbet er den slags fejl.

Typiske fejl

Typisk fejlKorrekt
Je suis 17 ans.
J'ai 17 ans. Alder tager avoir, fordi franskmænd har år frem for at være dem.
J'ai allé à Paris.
Je suis allé(e) à Paris. Aller står på listen over être-verber.
Elle est allé.
Elle est allée. Ved être retter participiet sig efter subjektet.
Je m'ai lavé.
Je me suis lavé(e). Refleksive verber bruger altid être, også selvom dansk siger ‘have’.
Je suis été à Paris.
J'ai été à Paris. Être bruger selv avoir som hjælpeverbum i passé composé.
Je n'ai pas un frère.
Je n'ai pas de frère. Efter ne ... pas bliver ubestemt artikel til de.

Sådan får du avoir og être til at sidde fast

Start med nutid, og lær den, til du kan sige alle tolv former uden pause: seks for avoir og seks for être. Sig dem højt, mens du går en tur eller venter på bussen. Det virker, fordi former som avons, ont, sommes og sont er lyde, du skal kunne høre, ikke kun se. Når du kan remsen baglæns, behøver du ikke længere at tænke over den.

Skift derefter til datid. Skriv ti sætninger om din weekend i passé composé: fem med avoir og fem med être eller et refleksivt verbum. J'ai regardé, j'ai mangé, je suis allé, je me suis levé, je suis rentré. Understreg hjælpeverbet med rødt og participiet med blåt, og tjek til sidst, om participiet ved être retter sig efter dig. En pige skriver je suis allée, en dreng je suis allé.

Lav også et sæt kort med de 16 être-verber. På den ene side står infinitiven på fransk, på den anden side en kort sætning i passé composé: aller og Je suis allé au cinéma, tomber og Elle est tombée dans la rue. Trækker du kortene i tilfældig rækkefølge, træner du præcis det, du får brug for til en prøve: at huske hjælpeverbet, før du når participiet. Tag fem kort ad gangen, og læg dem, du rammer rigtigt tre gange i træk, til side.

Til en mundtlig prøve kan du bruge de to verber som en fast skabelon, når du skal fortælle om et billede eller en tekst. Sur la photo, il y a une famille. Ils sont à la plage. Hier, ils sont arrivés de bonne heure, et ils ont mangé des glaces. Tre små sætninger, og du har brugt avoir som hovedverbum, être som hovedverbum og begge hjælpeverber. Den slags opskrift giver ro, når nerverne melder sig, for du ved, hvad du kan sige videre, hvis du går i stå.

Sidste trin er at få nogen til at rette dig. Det kan være en klassekammerat, din lærer eller en tutor, der kan se, hvilke fejl du gentager. Mange opdager, at de har ét fast mønster, for eksempel at de glemmer kongruensen, eller at de vælger avoir ved aller. Når mønsteret er fundet, er det overraskende hurtigt at rette. Du kan få en fransk tutor til at gennemgå dine egne sætninger, og du vælger selv, om du vil fortsætte efter prøvetimen. Se mere om lektiehjælp i fransk og prøv det af.

Quiz

Test din viden

0/5 besvaret

1. Hvilken sætning er korrekt?

2. Hvordan siger du ‘Jeg er 16 år’ på fransk?

3. I passé composé bruger être selv être som hjælpeverbum: je suis été.

4. Marie ___ son téléphone de son sac. Hvilken form er korrekt?

5. Refleksive verber bruger avoir i passé composé, ligesom ‘have’ på dansk.

Ofte stillede spørgsmål om avoir og être

Hvornår bruger man avoir, og hvornår être i passé composé?
Avoir bruges ved langt de fleste verber, især verber med et direkte objekt. Être bruges ved refleksive verber og ved de 16 bevægelses- og tilstandsverber fra DR MRS VANDERTRAMP, når de ikke har et direkte objekt.
Hvorfor hedder det j'ai faim og ikke je suis faim?
Fransk udtrykker sult, tørst, kulde, varme, frygt og alder med avoir. Du har sult, du har 17 år. Du kan ikke oversætte ordret fra dansk, så de udtryk skal læres som faste vendinger.
Hvordan bøjes être i passé composé?
Med avoir og participiet été: j'ai été, tu as été, il a été, nous avons été, vous avez été, ils ont été. Participiet ændrer sig ikke.
Skal participiet altid rette sig efter subjektet?
Kun ved être. Her får participiet -e i femininum og -s i flertal: elle est allée, ils sont partis. Ved avoir er participiet uændret, medmindre det direkte objekt står før verbet.
Hvad er DR MRS VANDERTRAMP?
En huskeremse for de 16 verber, der danner passé composé med être: devenir, revenir, monter, rester, sortir, venir, aller, naître, descendre, entrer, rentrer, tomber, retourner, arriver, mourir og partir.
Hvordan hører jeg forskel på ils ont og ils sont?
I ils ont udtaler du et z-lyd mellem ordene, fordi ont begynder med en vokal. I ils sont bliver der ikke bundet sammen på samme måde, og du hører et s-lyd i sont.