Indholdsfortegnelse:

1. Introduktion: Opdag Kemien's Fantastiske Kort – Det Periodiske System!

2. Hvad Er Det Periodiske System Helt Præcist? (Mere end Bare en Tabel)

3. Rejsen Til Systemet: Historien Bag Grundstoffernes Orden

   • Tidlige Spæde Skridt: Triader og Oktaver

   • Dmitri Mendeleev: Geniet der Så Mønstret og Forudsagde Fremtiden

   • Henry Moseley: Atomnummeret Sætter Alt på Plads

4. Sådan Er Det Periodiske System Bygget Op: Forstå Rækker og Søjler

   • Perioder (De Vandrette Rækker): Elektronernes Energiniveauer (Skaller)

   • Grupper (De Lodrette Søjler): Kemiske Familier med Fællestræk

     • Hovedgrupper og Undergrupper (Overgangsmetaller)

     • Mød Nogle Vigtige Gruppefamilier:

       • Gruppe 1: Alkalimetallerne (De Reaktive Bløddyr)

       • Gruppe 2: Jordalkalimetallerne

       • Gruppe 17: Halogenerne (Salt-dannerne)

       • Gruppe 18: Ædelgasserne (De Noble Tilbageholdne)

5. Hvad Fortæller Felterne? Afkodning af Informationen om Hvert Grundstof

   • Atomnummer (Z): Elementets Unikke ID-nummer

   • Kemisk Symbol: Den Internationale Forkortelse

   • Navn: Grundstoffets Fulde Navn

   • Atommasse: Den Gennemsnitlige Vægt

6. En Opdeling af Systemet: Metaller, Ikke-metaller og De Drilske Halvmetaller

7. Periodiske Tendenser: De Forudsigelige Mønstre i Egenskaber

   • Atomradius: Hvor Stort er Atomet?

   • Ioniseringsenergi: Hvor Godt Holder Atomet på Sine Elektroner?

   • Elektronegativitet: Kampen om Elektronerne i Bindinger

   • Metalkarakter: Hvor Meget Metal er der i Grundstoffet?

8. Hvorfor Er Det Periodiske System Så Genialt og Essentielt for Kemi?

9. Sådan Bruger Du Det Periodiske System Aktivt i Kemiundervisningen (og til Eksamen!)

10. Fun Facts: Utrolige og Sjove Historier fra Elementernes Verden

11. Brug for Hjælp til Kemi og Det Periodiske System? Toptutors Er Klar!

12. Konklusion: Det Periodiske System – Din Uundværlige Nøgle til Kemien

13. Tjekliste: Har Du Styr på Det Periodiske System Nu?

14. Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Det Periodiske System

Det Periodiske system - alt du skal vide

Forestil dig et gigantisk kort, der ikke bare viser lande og byer, men selve universets fundamentale byggesten – grundstofferne! Et kort, der afslører skjulte mønstre, forudsiger egenskaber og organiserer alt fra det letteste brintatom til de tungeste, menneskeskabte elementer. Dette kort findes, og du kender det sandsynligvis fra kemilokalet: Det Periodiske System. Måske ser det ved første øjekast lidt tørt og uoverskueligt ud med alle de bogstaver, tal og kasser?

Jeg forstår godt, hvis Det Periodiske System kan virke en smule intimiderende. Men tro mig, det er et af de mest geniale og kraftfulde værktøjer inden for naturvidenskaben! Det er nøglen til at forstå, hvorfor grundstoffer opfører sig, som de gør, hvordan de reagerer med hinanden, og hvordan alt omkring os er bygget op. I denne guide vil jeg tage dig med på en opdagelsesrejse ind i systemets logik. Jeg vil afkode dets struktur, afsløre dets hemmeligheder, fortælle historien bag dets opfindelse og vise dig, hvordan du kan bruge det aktivt. Mit mål er at gøre Det Periodiske System levende og forståeligt, så du kan se dets skønhed og anvendelighed. Lad os åbne kemiens skattekiste sammen!

Hvad Er Det Periodiske System Helt Præcist? (Mere end Bare en Tabel)

Det Periodiske System (også kaldet Grundstoffernes Periodiske System) er en tabelformet organisering af alle kendte kemiske grundstoffer. Grundstofferne er ordnet systematisk efter stigende atomnummer (antal protoner i kernen) og på en måde, så grundstoffer med lignende kemiske egenskaber optræder under hinanden i lodrette grupper. Den vandrette organisering i perioder afspejler opbygningen af atomernes elektronskaller.

Det er altså meget mere end bare en liste. Det er et system, der afslører dybe sammenhænge og lovmæssigheder i grundstoffernes verden. Det er et uundværligt redskab for kemikere, fysikere, biologer og alle andre, der arbejder med stof og materialer.

Rejsen Til Systemet: Historien Bag Grundstoffernes Orden

Det Periodiske System, som vi kender det i dag, er resultatet af mange års observationer, opdagelser og geniale indsigter. Rejsen dertil er en spændende historie:

Tidlige Spæde Skridt: Triader og Oktaver

Allerede i starten af 1800-tallet begyndte kemikere at lede efter mønstre blandt de dengang kendte grundstoffer.

• Johann Döbereiner (ca. 1817-1829): Opdagede "triader" – grupper af tre grundstoffer med lignende egenskaber, hvor atommassen af det midterste grundstof var cirka gennemsnittet af de to andre (fx Lithium, Natrium, Kalium).

• John Newlands (ca. 1864): Foreslog "Oktavernes Lov", hvor han observerede, at egenskaberne syntes at gentage sig for hvert ottende grundstof, når de blev ordnet efter stigende atommasse (ligesom oktaver i musik). Hans idé blev dog i starten mødt med latterliggørelse.

Dmitri Mendeleev: Geniet der Så Mønstret og Forudsagde Fremtiden

Det store gennembrud kom med den russiske kemiker Dmitri Mendeleev i 1869. Hans genistreg bestod i flere ting:

• Han organiserede de dengang ca. 60 kendte grundstoffer primært efter stigende atommasse, men han var ikke bange for at bytte rundt på rækkefølgen, hvis det passede bedre med de kemiske egenskaber (så grundstoffer med lignende reaktionsmønstre kom i samme gruppe).

• Han efterlod bevidst tomme pladser i sit system, hvor han forudså, at der manglede endnu uopdagede grundstoffer.

• Mest imponerende: Han forudsagde med forbløffende nøjagtighed egenskaberne (som atommasse, massefylde, smeltepunkt) for flere af disse ukendte grundstoffer (fx "eka-aluminium" = Gallium, "eka-silicium" = Germanium). Da disse grundstoffer senere blev opdaget og viste sig at have præcis de forudsagte egenskaber, blev Mendeleevs system bredt anerkendt.

Henry Moseley: Atomnummeret Sætter Alt på Plads

Selvom Mendeleevs system var revolutionerende, var der et par småproblemer (fx hvorfor Jod med lavere masse skulle stå efter Tellur). Løsningen kom i 1913 med den engelske fysiker Henry Moseley. Han opdagede ved hjælp af røntgenspektroskopi, at grundstoffernes fundamentale identitet ikke var deres masse, men deres atomnummer (Z) – antallet af protoner i atomkernen.

Da grundstofferne blev ordnet efter stigende atomnummer i stedet for atommasse, faldt alle brikkerne perfekt på plads i det periodiske system, og de sidste uoverensstemmelser forsvandt. Moseleys arbejde gav den endelige fysiske forklaring på systemets struktur.

Sådan Er Det Periodiske System Bygget Op: Forstå Rækker og Søjler

Systemets geniale struktur bygger på organisering i vandrette perioder og lodrette grupper.

Perioder (De Vandrette Rækker): Elektronernes Energiniveauer (Skaller)

• Hvad: De vandrette rækker i systemet kaldes perioder. Der er 7 perioder (plus lanthanider og actinider, der ofte vises separat).

• Betydning: Periodenummeret svarer til den yderste besatte elektronskal (hovedenerginiveau) for grundstofferne i den pågældende periode. Fx har grundstofferne i periode 2 (Li, Be, B, C, N, O, F, Ne) deres yderste elektroner i skal nummer 2.

• Tendens: Når man bevæger sig hen ad en periode fra venstre mod højre, stiger atomnummeret (antal protoner), og elektronerne fyldes gradvist op i den yderste skal. Dette fører til systematiske ændringer i grundstoffernes egenskaber (se Periodiske Tendenser).

Grupper (De Lodrette Søjler): Kemiske Familier med Fællestræk

• Hvad: De lodrette søjler kaldes grupper. Der er 18 grupper i det mest almindelige format.

• Betydning: Grundstoffer i samme gruppe har typisk det samme antal valenselektroner (elektroner i den yderste skal). Fordi valenselektronerne i høj grad bestemmer et atoms kemiske adfærd, har grundstoffer i samme gruppe ofte meget ensartede kemiske egenskaber. De opfører sig som "kemiske familier".

• Nummerering: Grupperne nummereres fra 1 til 18. For hovedgrupperne (gruppe 1-2 og 13-18) angiver gruppenummeret (eller sidste ciffer i gruppenummeret for 13-18) direkte antallet af valenselektroner. Fx har gruppe 1 ét valenselektron, gruppe 2 har to, gruppe 13 har tre, gruppe 17 har syv, og gruppe 18 har otte (undtagen Helium, der har to).

Hovedgrupper vs. Undergrupper (Overgangsmetaller)

• Hovedgrupper: Gruppe 1, 2, og 13-18. Her fyldes elektronerne primært i de yderste s- og p-orbitaler. Egenskaberne varierer ret forudsigeligt ned gennem gruppen.

• Undergrupper (Overgangsmetaller): Gruppe 3-12. Disse er alle metaller. Her fyldes elektronerne i de indre d-orbitaler. Egenskaberne ligner hinanden mere på tværs af perioderne end i hovedgrupperne. Lanthaniderne og Actiniderne (f-blokken) er særlige undergrupper.

Mød Nogle Vigtige Gruppefamilier:

Det er nyttigt at kende navnene og de overordnede egenskaber for nogle af de vigtigste grupper:

1. Gruppe 1: Alkalimetallerne (Li, Na, K, Rb, Cs, Fr - ikke Brint H)

   • Har 1 valenselektron.

   • Meget reaktive metaller (reagerer voldsomt med vand!), bløde, lav massefylde.

   • Danner positive ioner med ladning +1 (fx Na⁺).

2. Gruppe 2: Jordalkalimetallerne (Be, Mg, Ca, Sr, Ba, Ra)

   • Har 2 valenselektroner.

   • Reaktive metaller (dog mindre end gruppe 1).

   • Danner positive ioner med ladning +2 (fx Ca²⁺).

3. Gruppe 17: Halogenerne (F, Cl, Br, I, At)

   • Har 7 valenselektroner.

   • Meget reaktive ikke-metaller. Findes som to-atomige molekyler (F₂, Cl₂ etc.).

   • Danner negative ioner med ladning -1 (fx Cl⁻) eller indgår i kovalente bindinger.

   • Navnet betyder "salt-dannere" (reagerer med metaller og danner salte, fx NaCl).

4. Gruppe 18: Ædelgasserne (He, Ne, Ar, Kr, Xe, Rn)

   • Har 8 valenselektroner (fuld yderste skal – He har dog kun 2).

   • Meget ureaktive (ædle) gasser. Indgår normalt ikke i kemiske forbindelser.

   • Bruges i fx balloner (He), lysskilte (Ne, Ar).

At kende disse gruppefamilier giver et godt udgangspunkt for at forstå kemiske reaktioner.

Hvad Fortæller Felterne? Afkodning af Informationen om Hvert Grundstof

Hvert "felt" eller "boks" i Det Periodiske System indeholder typisk disse nøgleinformationer om et grundstof:

Atomnummer (Z): Elementets Unikke ID-nummer

• Står som regel øverst i feltet.

• Angiver antallet af protoner i atomkernen.

• Dette nummer er unikt for hvert grundstof og bestemmer dets identitet. (Fx har Kulstof altid Z=6).

• I et neutralt atom er antallet af elektroner lig med antallet af protoner.

Kemisk Symbol: Den Internationale Forkortelse

• Består af ét eller to bogstaver (det første altid stort).

• En international standardiseret forkortelse for grundstoffets navn (ofte afledt af det latinske eller græske navn).

• Eksempler: H (Brint), O (Oxygen/Ilt), Fe (Jern - fra latin Ferrum), Na (Natrium - fra latin Natrium), K (Kalium - fra latin Kalium).

Navn: Grundstoffets Fulde Navn

• Står ofte under symbolet. Navnet på grundstoffet på det pågældende sprog (fx dansk).

Atommasse: Den Gennemsnitlige Vægt

• Står som regel nederst i feltet, ofte med decimaler.

• Angiver den gennemsnitlige masse af et atom af grundstoffet, målt i atommasseenheden u (unit).

• Det er et gennemsnit, fordi de fleste grundstoffer findes som en blanding af forskellige isotoper (atomer med samme antal protoner, men forskelligt antal neutroner).

• Vigtigt: Atommasse er ikke det samme som massetal (A), der er summen af protoner og neutroner i en specifik atomkerne og altid er et heltal.

En Opdeling af Systemet: Metaller, Ikke-metaller og De Drilske Halvmetaller

Grundstofferne kan groft inddeles i tre hovedkategorier baseret på deres egenskaber:

• Metaller: Udgør langt størstedelen af grundstofferne (ca. 80%) og findes til venstre og i midten af systemet.

  • Kendetegn: Typisk faste ved stuetemperatur (undtagen kviksølv), blanke (metallisk glans), gode ledere af varme og elektricitet, formbare (kan bøjes/hamres), seje (kan trækkes til tråd). Kemisk har de en tendens til at afgive elektroner og danne positive ioner.

• Ikke-metaller: Findes øverst til højre i systemet (plus Brint H).

  • Kendetegn: Meget varierende egenskaber. Kan være gasser, væsker eller faste stoffer ved stuetemperatur. Typisk matte, dårlige ledere af varme og elektricitet, skrøbelige (hvis faste). Kemisk har de en tendens til at optage elektroner og danne negative ioner eller danne kovalente bindinger med hinanden.

• Halvmetaller (Metalloider): Ligger på "zigzag"-linjen (eller trappen) mellem metaller og ikke-metaller (typisk B, Si, Ge, As, Sb, Te, Po, At).

  • Kendetegn: Har egenskaber, der ligger mellem metaller og ikke-metaller. Er ofte halvledere (leder elektricitet under visse betingelser), hvilket gør dem vigtige i elektronik (fx Silicium Si).

Denne opdeling giver et hurtigt overblik over et grundstofs forventede fysiske og kemiske karakter.

Periodiske Tendenser: De Forudsigelige Mønstre i Egenskaber

Det virkelig smukke ved Det Periodiske System er, at mange grundstofegenskaber ikke varierer tilfældigt, men følger forudsigelige mønstre (tendenser) både hen over perioderne og ned gennem grupperne. At forstå disse tendenser er centralt for at forstå kemi.

Atomradius: Hvor Stort er Atomet?

• Definition: Størrelsen af et atom (typisk defineret som halvdelen af afstanden mellem kernerne i to ens atomer bundet sammen).

• Tendens:

  • Falder hen over en periode (mod højre): Selvom der kommer flere elektroner i samme yderste skal, kommer der også flere protoner i kernen. Den stærkere positive ladning trækker elektronskyen tættere ind mod kernen.

  • Stiger ned gennem en gruppe: Der tilføjes nye elektronskaller længere og længere væk fra kernen for hver ny periode, hvilket gør atomerne markant større.

Ioniseringsenergi: Hvor Godt Holder Atomet på Sine Elektroner?

• Definition: Den energi, der kræves for at fjerne én elektron fra et atom i gasfase. Et mål for, hvor "godt" et atom holder fast på sine yderste elektroner.

• Tendens:

  • Stiger hen over en periode (mod højre): Den øgede kerneladning holder stærkere fast på elektronerne, så det kræver mere energi at fjerne en. Ædelgasserne har de højeste ioniseringsenergier.

  • Falder ned gennem en gruppe: De yderste elektroner er længere fra kernen og skærmes af indre elektroner, så de holdes løsere og er lettere at fjerne. Alkalimetallerne har de laveste ioniseringsenergier.

Elektronegativitet: Kampen om Elektronerne i Bindinger

• Definition: Et atoms relative evne til at tiltrække elektroner til sig, når det indgår i en kemisk binding med et andet atom. (Pauling-skalaen bruges ofte).

• Tendens:

  • Stiger hen over en periode (mod højre): Atomerne får stærkere fat i elektroner (både deres egne og andres) pga. øget kerneladning og mindre størrelse. Halogenerne (især Fluor F) er de mest elektronegative.

  • Falder ned gennem en gruppe: Atomerne bliver større, og kerneladningens tiltrækning på bindingselektroner svækkes.

• Betydning: Forskellen i elektronegativitet mellem to atomer i en binding bestemmer bindingstypen (kovalent, polær kovalent, ionbinding).

Metalkarakter: Hvor "Metallisk" er Elementet?

• Definition: Et mål for, hvor udprægede metalliske egenskaber et grundstof har (glans, ledningsevne, tendens til at afgive elektroner).

• Tendens:

  • Falder hen over en periode (mod højre): Grundstofferne bliver mindre metalliske og mere ikke-metalliske.

  • Stiger ned gennem en gruppe: Grundstofferne bliver mere metalliske, da de lettere afgiver deres yderste elektroner.

At forstå disse tendenser gør dig i stand til at forudsige og sammenligne grundstoffers egenskaber uden at skulle slå dem alle op.

Hvorfor Er Det Periodiske System Så Genialt og Essentielt for Kemi?

Det Periodiske System er mere end bare en smart måde at organisere grundstofferne på. Dets betydning er fundamental:

• Organiserende Princip: Det skaber orden og overblik over de mere end 118 kendte grundstoffer og deres indbyrdes relationer.

• Forudsigende Kraft: Systemets struktur gør det muligt at forudsige et grundstofs fysiske og kemiske egenskaber baseret på dets placering – selv for grundstoffer, der endnu ikke er opdaget eller fremstillet! (Ligesom Mendeleev gjorde).

• Forklaring af Kemisk Adfærd: Det forklarer, hvorfor grundstoffer i samme gruppe reagerer ens (pga. samme antal valenselektroner), og hvorfor egenskaber ændrer sig systematisk på tværs af perioder og ned gennem grupper.

• Grundlag for Bindingsteori: Periodiske tendenser som elektronegativitet er essentielle for at forstå, hvordan atomer binder sig sammen og danner molekyler og salte.

• Pædagogisk Værktøj: Det er et uundværligt redskab i undervisningen af kemi på alle niveauer.

Det er simpelthen kemiens fundamentale landkort og sprog.

Sådan Bruger Du Det Periodiske System Aktivt i Kemiundervisningen (og til Eksamen!)

Få mest muligt ud af Det Periodiske System ved at bruge det aktivt:

1. Find Hurtigt Information: Brug det til hurtigt at slå atomnummer, symbol, navn og atommasse op for et grundstof.

2. Bestem Valenselektroner: Brug hovedgruppenummeret (1, 2, 13-18) til at bestemme antallet af elektroner i yderste skal – afgørende for bindinger.

3. Forudsig Ionladninger: Forudsig den mest sandsynlige ionladning for hovedgruppe-elementer baseret på deres ønske om at opnå ædelgasstruktur (fx Gruppe 1 -> +1, Gruppe 2 -> +2, Gruppe 16 -> -2, Gruppe 17 -> -1).

4. Sammenlign Egenskaber: Brug de periodiske tendenser til at sammenligne fx atomstørrelse, reaktivitet eller elektronegativitet mellem to eller flere grundstoffer uden at slå værdierne op. ("Er Na eller Mg mest reaktivt?", "Er F eller Cl mest elektronegativt?").

5. Forstå Bindingstyper: Brug elektronegativitetsforskelle (aflæst eller estimeret ud fra placering) til at vurdere, om en binding er upolær kovalent, polær kovalent eller ionisk.

Jo mere fortrolig du bliver med systemets struktur og tendenser, jo mere intuitivt bliver det at bruge det til at løse kemiopgaver.

Fun Facts: Utrolige og Sjove Historier fra Elementernes Verden

Det Periodiske System er også fyldt med fascinerende historier:

• Selvlysende Urin: Grundstoffet Fosfor (P) blev opdaget i 1669 af Hennig Brand, da han forsøgte at lave guld ved at inddampe store mængder urin! Det hvide fosfor, han isolerede, var selvlysende i mørke.

• Navngivnings-kreativitet: Mange grundstoffer er opkaldt efter steder (fx Californium, Polonium), berømte videnskabsfolk (Einsteinium, Curium, Bohrium – efter Niels Bohr!), mytologiske figurer (Thorium, Promethium) eller deres egenskaber (Chlor = grønlig, Brom = stank).

• Flydende Metaller: Mens Kviksølv (Hg) er det eneste metal, der er flydende ved stuetemperatur, vil metallerne Gallium (Ga), Cæsium (Cs) og Francium (Fr) smelte i din hånd (hvis du turde holde dem!).

• Universets Byggesten: Langt størstedelen af universets synlige stof består af de to letteste grundstoffer, Brint (H) og Helium (He), som blev dannet kort efter Big Bang. Tungere grundstoffer dannes primært i stjerner.

Konklusion: Det Periodiske System – Din Uundværlige Nøgle til Kemien

Det Periodiske System er intet mindre end et mesterværk af videnskabelig organisering og indsigt. Det er kemiens Rosetta-sten, der giver os mulighed for at afkode grundstoffernes sprog og forstå den materielle verden omkring os. Fra Mendeleevs geniale forudsigelser til den moderne forståelse af atomstruktur og kvantemekanik, fortsætter systemet med at være et dynamisk og uundværligt værktøj.

Jeg håber, denne guide har gjort systemet mere overskueligt og vist dig, at det ikke bare er en tabel, der skal læres udenad, men et logisk og fascinerende system fyldt med mønstre og sammenhænge. Brug det aktivt, udforsk det, og lad det være din guide ind i kemiens spændende univers!

Tjekliste: Har Du Styr på Det Periodiske System Nu?

Her er en hurtig tjekliste over de vigtigste pointer:

1. Forstå Struktur: Kan du forklare forskellen på en periode (vandret række, elektronskal) og en gruppe (lodret søjle, valenselektroner, fælles egenskaber)?

2. Afkod Information: Ved du, hvad atomnummer (Z), kemisk symbol, navn og atommasse i et grundstoffelt betyder?

3. Kategorisér Grundstoffer: Kan du kende forskel på metaller, ikke-metaller og halvmetaller ud fra deres placering? Kan du nævne nogle vigtige gruppefamilier (fx alkalimetaller, halogener, ædelgasser)?

4. Kend Tendenserne: Kan du beskrive de overordnede periodiske tendenser for atomradius og elektronegativitet (stiger/falder henad/nedad)?

5. Anerkend Historien: Kender du til Mendeleevs afgørende bidrag (forudsigelser, organisering efter egenskaber) og Moseleys betydning (atomnummer)?

Kan du nikke genkendende til det meste her, er du godt på vej til at mestre Det Periodiske System!

Ofte Stillede Spørgsmål (FAQ) om Det Periodiske System

1. Hvorfor står Brint (H) i Gruppe 1, selvom det ikke er et alkalimetal?

Brint er et særtilfælde. Det placeres ofte i Gruppe 1, fordi det har én valenselektron ligesom alkalimetallerne. Men kemisk opfører det sig meget anderledes – det er et ikke-metal. Dets placering er lidt en konvention; nogle systemer placerer det for sig selv.

2. Hvad er valenselektroner helt præcist?

Valenselektroner er de elektroner, der befinder sig i atomets yderste elektronskal. Det er disse elektroner, der primært er involveret i kemiske bindinger og reaktioner, og derfor er antallet af valenselektroner afgørende for et grundstofs kemiske egenskaber. Hovedgruppenummeret (1, 2, 13-18) angiver antallet af valenselektroner (brug sidste ciffer for 13-18).

3. Hvorfor har grundstoffer i samme gruppe lignende kemiske egenskaber?

Fordi de har det samme antal valenselektroner. Dette betyder, at de har en lignende tendens til at afgive, optage eller dele elektroner for at opnå en stabil elektronstruktur (ofte ædelgasstruktur/oktetreglen). Deres måde at reagere på og danne bindinger vil derfor ofte ligne hinanden.

4. Er atommasse og massetal det samme?

Nej. Massetal (A) er summen af protoner og neutroner i kernen af et specifikt atom (en isotop) og er altid et heltal. Atommasse (som står i det periodiske system) er den gennemsnitlige masse af alle naturligt forekommende isotoper af et grundstof, vægtet efter deres hyppighed. Derfor har atommassen ofte decimaler.

5. Hvor hører Lanthaniderne og Actiniderne til?

Disse to rækker (f-blokken) hører teknisk set hjemme inde i det periodiske system, efter henholdsvis Lanthan (La, nr. 57) i periode 6 og Actinium (Ac, nr. 89) i periode 7. De trækkes dog næsten altid ud og placeres separat under hovedtabellen for at gøre systemet smallere og mere overskueligt. De har meget specielle elektronkonfigurationer og egenskaber.